Healing
En behandling baseret på healing af krop og sjæl. En behandling hvor du vil føle dig helt i ro og lindret for det du kommer med.
Shamanic counseling/shamanistisk rådgivning
I denne shamanistiske rådgivning, spiller åndelige rejser en central rolle. I en ændret bevisthedstilstand henter du svar på dit spørgsmål i åndeverdenen og du støttes i at modtage kraft, visdom og indsigt. Du lærer at stille klare spørgsmål og intentioner og får svar på dine udfordringer i livet - af dine egne åndelige rådgivere. Det er en stærk og meget powerfuld oplevelse, som du efter nogle gange, kan lære at praktisere selv derhjemme.
Det kan være spørgsmål om dit kærlighedsliv, dit arbejdsliv, dit åndsliv eller bare noget du slås med i hverdagen.
Healing with spirits (Shamanistisk healing)
Føler du dig tabt, rodløs, hjemløs i dig selv eller har en følelse af ikke at passe ind eller høre til, har du måske brug for denne healing, hvor vi finder tilbage til dig og hjælper dig med at heale på sorg eller vrede eller hvad der tynger dig eller til at finde svar på et spørgsmål du går med.
Det er en dyb og forløsende healing hvor jeg arbejder med tromme, rasle og sang og med mine åndefæller(spirits), så du modtager healing på krop og sjæl eller hjælp til at finde eller genfinde dit kraftdyr.
Jeg har taget kurser hos Zara Waldeback og Jonathan Horwitz, Hyldemor og Soul Academy og er inspireret af den Nordiske Shamanisme/animisme, hvor tanken er, at alt er levende og alt er forbundet.
Når du har booket, sender jeg dig en mail med nærmere instruktioner, så du er forberedt inden healingen, ligesom vi aftaler en samtale eller en skriftlig beretning fra dig efter ca 3 uger, som er med i prisen.
Reiki healing
Reiki healing er en healingsform med mine hænder på eller over kroppen alt efter dine ønsker. Det er en fuldstændigt fantastisk healing af krop af sjæl og hvor jeg mærker og arbejder, hvor der er behov. En helt vidunderlig behandling, der forløser smerter og følelser.
Trommerejse - shamanistisk med intro
Kalder trommen på dig, eller vil du gerne prøve en tromme rejse? Uanset om du har prøvet det før, eller ønsker at prøve, så bliver du grundigt introduceret til hvordan man "rejser", hvordan du kan finde dit kraftdyr eller dine spirits, eller hvordan du kan bruge trommerejsen til at søge svar på det du går og tumler med. Efter rejsen deler vi erfaring og jeg hjælper dig med det du har oplevet.
Du kan vælge det i et trygt og sikkert rum - kun dig og mig, eller det kan være i små grupper, måske en du selv kalder sammen. Jeg kommer også gerne ud til jer efter aftale. Hvis I er to eller flere, falder prisen til 500,- pr deltager.